Fraseologi er et stort lag af modernelitterært russisk sprog, der indeholder utallige udtryk, der forbløffer fantasien. Og hvis en vis andel af fraseologiske vendinger er kendt for alle og alle, så får nogle sætninger dig til at tænke. For eksempel er "hjørnestenen" en fraseologisk enhed, hvis betydning ikke er særlig klar på én gang. Hvor kom dette udtryk fra, og hvornår skulle det overhovedet anvendes? Og hvad er principielt tendensen til at bruge udtryk for denne stil i moderne talesprog? Lad os prøve at finde ud af det.
Hvor bruger vi?
Først og fremmest skal det bemærkes, at sådansætningen er mere iboende i den høje litterære stil: du hører det ikke så ofte i daglig tale, måske det er derfor, betydningen af ordet "hjørnesten" ikke er klar for alle. I moderne russisk er der i princippet en tendens til et fald i brugen af fraseologiske udtryk for at forenkle sproget, hvilket utvivlsomt ikke er særlig godt. Samtidig hører denne fraseologiske enhed til den såkaldte bibelske, det vil sige, for første gang nævnes denne sætning netop i den hellige bog af kristne folkeslag, som bestemmer tilstedeværelsen af et lignende udtryk på engelsk og på tysk og på andre europæiske sprog. Du kan ikke gøre noget imod at låne. Det er interessant, at ordet "grundlæggende" på det engelske sprog allerede er inkluderet i selve den fraseologiske enhed, hvilket straks gør det muligt at forstå dets betydning i modsætning til det russiske sprog, hvor du stadig skal prøve at forstå. Dette er sådan en "hjørnesten" - en fraseologisk enhed, hvis betydning er kendt for både europæere og slaver.
Men stadig? Om synonymer
Men tilbage til vores væddere, nærmere bestemt sten.Så "hjørnestenen". Betydningen af den fraseologiske enhed er synonymt med en så kendt og heller ikke særlig klar sætning "i spidsen". Begge disse udtryk går tilbage til den bibelske legende om opførelsen af Guds tempel, hvor denne sten, hugget fra klippen, blev lagt i et hjørne for at fastgøre væggene - groft sagt blev hele bygningen understøttet af en "hjørnesten". Betydningen af den fraseologiske enhed er kort - grundlaget, hovedelementet. Det var meget vanskeligt for arkitekterne fra de fjerne tider at foretage denne krydsning af væggene, og ifølge legenden afviste de i første omgang hjørnestenen, som ikke var egnet som et element i katedralens sædvanlige bærende mur. Men det var i hjørnet, på det vigtigste sted, at den afviste sten kom til nytte.
Og lidt mere?
Nogle forbinder også denne fraseologiske enhed medendnu en bibelsk sten - en snublesten, men her er betydningen dog allerede lidt anderledes med en let negativ konnotation (et element, der under alle omstændigheder bliver en slags hindring, hindring). Ja, det er mærkbart forskelligt fra det, der blev sagt ovenfor. Men i princippet er "hjørnestenen" en fraseologisk enhed, hvis betydning bestemmes ganske nøjagtigt. Det ville være mere korrekt at sige, at den første betydning ikke desto mindre er tættere på det moderne russiske sprog - det vigtigste, grundlæggende.
brug
Det er paradoksalt, på trods af meget lang tidhistorien om denne sætning er det langt fra let at finde eksempler på dens anvendelse i litteraturen. Men selv de sjældne citater, hvor han findes, som "Åndelig kontinuitet i generationer er hjørnestenen i fremskridt og civilisation." Det lyder virkelig meget sublimt og usædvanligt for øret til en almindelig mand på gaden. Det er sandsynligt, at det er grunden til, at samtalepartneren i daglig tale ikke rigtig sætter pris på en sådan filologisk drejning.
Sammenfatte
Så lad os nu generalisere."Hjørnestenen" er en fraseologisk enhed, hvis betydning stort set falder sammen med udtrykket "i spidsen" i noget tæt på "snublestenen". Hvis det fortolkes i overensstemmelse med Bibelen, kan det i princippet bruges som en betegnelse for billedet af Jesus Kristus eller lederen af det jødiske folk som helhed. Dette er et symbol på en retfærdig mand afvist af samfundet.
Men oftest er fortolkningen forbundet medfundamentet, det grundlæggende, det vigtigste og primære element i noget. Et sådant udtryk er mere karakteristisk for den høje litterære stil - eksempler på det er ikke så let at finde selv i fiktion, især moderne. På grund af tendensen til at forenkle sproget findes "hjørnestenen" praktisk talt ikke i daglig tale - dette kan forklare det faktum, at meget få mennesker korrekt forstår betydningen af dette bibelske udtryk, som har været en del af det russiske sprog så længe.
