Lad os overveje og sammenligne nogle af undtagelsesordene på russisk og engelsk. Måske finder vi noget til fælles?
Alle ved det, når børn lige er i ganglære at skrive, de skriver ordene "efter øret". Og de stiller ofte spørgsmål, som vi, voksne, ikke kommer til at tænke på. For eksempel, hvorfor skal du skrive "og" efter bogstaverne "z" og "w", fordi lyden "s" tydeligt høres der? Hvorfor komplicere dit liv? Denne regel gælder også for andre vokaler efter sibilanter. Vi skriver altid "u" i stedet for "yu", "a" i stedet for "i" (zhi-shi, cha-schu, zhu-shu, chu-schu). Men der er også undtagelser: jury, faldskærm, brochure. Hvorfor blev disse ord-undtagelser på russisk beæret over at blive skrevet anderledes?
Der er to interessante punkter. Den første er vores historie. Vores forfædre udtalt hvæsende lyde blødt, det vil sige "zhi" lød sådan, i fuld overensstemmelse med stavemåden. Gradvist blev disse lyde hærdet (også et interessant fænomen - hvorfor?), Lyden ændrede sig, men stavningen forblev. Vi skriver zhi-shi gennem "og", idet vi bare overholder traditionerne.
Ovenstående undtagelsesord kom til voressprog fra fransk er sent nok. Allerede da de hvæsende begyndte at lyde solidt. Når man låner ord, bliver de ikke altid "tilpasset" reglerne på det lokale sprog. Desuden afspejler reglen i dette tilfælde tydeligvis ikke den nuværende situation. Husk, hvor ofte du havde svært ved at stave det korrekt: "cappuccino" eller "cappuccino"? Eller måske med en dobbelt "pp"? Dette ord dukkede op for nylig i vores land, og for mange er det lettere og mere behageligt at skrive og gengive den originale stavemåde (cappuccino).
Så vi skriver ordene fra undtagelsen "jury","faldskærm" gennem "u", delvist hyldest til oprindelsen af disse ord (de tog trods alt en andens), dels fordi vores oprindelige styre er noget forældet. Havde disse ord optrådt tidligere, ville de ikke have været en undtagelse, fordi de ville have lød lidt som fransk (nøjagtigt som de er skrevet).
For eksempel er der syv regler for læsning af bogstavet "u". Det ser ud til, at de let kan læres, men nej, vær så venlige at lære yderligere fem undtagelser (og dette er et par dusin flere ord)! Hvorfor er ord-undtagelser på engelsk så almindelige?
Det er ikke for ingenting, at vi gav et eksempel med "zhi-shi" i starten.Du kan selv overveje, hvilke kvaliteter engelsk har ført til så mange undtagelser. Bemærk, at undtagelsesordene på det engelske sprog er de mest anvendte, almindelige, grundlæggende ord. Derfor forhindrede deres undersøgelse ikke det engelske sprog i at blive det mest populære i verden. Undtagelser gentages så ofte, at de normalt let huskes.
Årsagen til så mange undtagelser på engelsksprog ligger ikke kun i overholdelse af briterne til traditioner, deres konservatisme, men også i et stort antal "fremmede" påvirkninger, og historien om det engelske sprog begyndte i det 1. århundrede f.Kr.
Det engelske sprog er blevet påvirket af:
- Romerne. Indtil 80'erne.det første århundrede var tilstedeværelsen af romerne på de britiske øer mærkbar, de byggede veje, befæstninger, som senere blev store byer (Manchester, Lancaster). Det er fra latinske ord, at ord som gade (gade), mur (mur) stammer fra. Imidlertid var romernes indflydelse på det engelske sprog ikke så signifikant.
- Germantsev. Det var dem, der bestemte skæbnen for det engelske sprog. Stammerne af vinkler og saksere drev briterne ud.
- Skandinaver.De angreb vinklerne og sakserne siden det 8. århundrede. Derudover var de nære naboer, hvilket kun kunne påvirke det engelske sprog. Mange almindeligt anvendte ord har skandinaviske rødder og har derfor en særlig lyd. For eksempel er mand (mand) et lånord, der er en undtagelse fra reglen. Bogstavet "s" i det læses som "z", selvom det ifølge reglerne læses som "s" før konsonanterne.
- Fransk.Efter 1066 gik magten i hænderne på normannerne. I mange år blev den anglo-normanske dialekt den vigtigste. Normanske skriftkloge, omskrivning af dokumenter, indførte regler, der var bekvemme for sig selv på sproget. De brugte franske bogstaver til at betegne visse lyde. For eksempel blev lyden "k" på præ-engelsk betegnet med bogstavet "c". Under alle omstændigheder. På fransk betød det samme bogstav kun den samme lyd foran nogle vokaler. Derfor kan bogstavet "c" i dag læses både som "k" og som "s".
På trods af alt dette er det netopEngelsk, ikke esperanto, selv om det i sidstnævnte er næsten umuligt at finde ordundtagelser. Ethvert levende sprog, det være sig russisk eller engelsk, indeholder afvigelser fra reglerne. De afspejler kompleksiteten i vores historie, vores karakter, giver os en følelse af at tilhøre noget virkelig storslået, til en stor gruppe, hvis del autoritet videregives til os. Måske er det derfor, at den polerede, men samtidig upersonlige, Esperanto ikke blev populær.
Hvis vi sammenligner russisk og engelsk, såårsagerne til udseendet af ordundtagelser er ens, men deres antal og karakteristika adskiller sig lige så meget som vores historiske stier adskiller sig.
