Når nogen begynder at lære at læse ellerFor at lære et fremmedsprog er det først nødvendigt for ham at lære breve. Så stavelser er konstrueret fra de studerede breve, senere ord, sætninger og så videre. Og selv om det ofte virker som om stavelsen er et andet lille skridt på vej til at lære sprogets hemmeligheder, og at det er meget lille og spiller en ubetydelig rolle, afhænger meget af evnen til korrekt at splitte ord og overføre dem. Derfor er det meget vigtigt at kende reglen om at dele sig i stavelser, for uden dette kan en person ikke fuldt ud beherske læsefærdigheder.
Stavelse - hvad er det?
Før du lærer at dele op i stavelser, er det værdforstå hvad det er. En stavelse er en minimal taletale, der består af en eller flere lyde. Med andre ord kan en stavelse kaldes en kombination af lyde, der udtales i et åndedræt.
På russisk og engelsk, evnenkun vokaler skal oprette en stavelse (de kaldes stavelser), derfor er antallet i et ord lig med antallet af stavelser. For eksempel har navnet "Mary-ya" 3 vokaler, og derfor er ordet opdelt i tre stavelser.
Hvorfor har du brug for en stavelse
På trods af den tilsyneladende enkelhed er studiet af stavelseni mange år var de mest fremtrædende forskere-lingvister engagerede. Nogle af dem udtrykte teorier om, at stavelsen ikke betyder noget. De tog dog fejl. I modsætning til orddelingsinddeling, som hjælper dig med at skrive korrekt, er opdeling af ord i stavelser ikke så vigtig for stavning. Men den korrekte udtale af ord af en person afhænger af ham, og det er meget vigtigt, når man studerer et fremmedsprog. Så på engelsk påvirker stavelsestypen udtalen af vokaler. På modersmålet bidrager dette til en smuk og kompetent tale. Derudover bør man ikke glemme den enorme rolle, som stavelser spiller i versifikationen. Når alt kommer til alt er alle versifikationssystemer baseret på visse egenskaber.
Typer af russiske stavelser efter placering og struktur
For at mestre reglen om opdeling i stavelser,det er nødvendigt at vide, hvilke typer der findes på et bestemt sprog, der studeres. På russisk skelnes stavetyperne ved deres placering i ordet ved stavelsens struktur i forhold til stress og klang (tone).
Så i henhold til placeringen er stavelserne opdelt i: initial, mellem og endelig.
Efter struktur er stavelser opdelt i typer:
1) Åben - ender i en vokallyd. For eksempel består ordet "Ka-te-ri-na" af fire stavelser, som alle ender med vokallyde, så alle disse stavelser er åbne.
2) Lukket - slutter med en konsonantlyd.For eksempel har ordet "Mar-ga-ri-ta" fire vokaler, hvilket betyder fire stavelser. Den første ender i konsonanten "p" og er lukket, alle de andre - i vokaler og er åbne.
Det er værd at bemærke, at på russisk består løveandelen af åbne stavelser, takket være hvilken talen lyder meget behagelig. Samtidig er der mange lukkede på russisk.
Afhængigt af hvilket bogstav der er i startenstavelser, skelner dækkede (med en konsonant) og åbenlyse (med en vokal) typer. F.eks. Afdækkes ordet "ar-buz", i dette tilfælde den første stavelse, og den anden er dækket.
Typer af russiske stavelser i forhold til stress og sonoritet
Ved stress er stavelserne i det russiske sprog såvel som i de fleste andre opdelt i stressede og ubelastede. Du kan også fremhæve både pre-shock og post-shock.
Ved sonority er der:
1) Konstant lydklang - i sådanne stavelser er der kun et bogstav: "A-sya".
2) Stigende sonoritet - en sådan stavelse består afto eller flere bogstaver, øges graden af klang i det fra en konsonant til en vokal. I det samme eksempel "A-sya" stiger lydstyrken i den anden stavelse fra "c" til "a".
3) Faldende sonoritet - i denne stavelsesonoritet falder fra vokal til konsonant. Denne egenskab er bedst egnet til lukkede stavelser. I navnet "Ba-hti-yar" er de to første stavelser med en stigende klang, og den sidste - med en faldende.
4) Stigende-faldende - i første omgang vokser sonoriteten, og mod slutningen af stavelsen bliver den faldende: "Sparta".
5) Faldende-stigende - i begyndelsen af en stavelse falder klangklang og stiger derefter igen: "acre".
Hovedtyperne af stavelser på engelsk
Hvad angår russisk, engelskopdeling af stavelser (stavelse) i stresset (stress falder) og ubelastet (stress falder ikke) er karakteristisk. For det britiske sprog er dette dog vigtigere end for vores, fordi kun seks vokalbogstaver på det engelske sprog sender så mange som 24 lyde - hvert bogstav har fire aflæsninger, og det er den type stressede stavelse, der bestemmer hvilken lyd brevet vil transmittere i dette tilfælde.
Der er seks typer stavelser på engelsk:
1) Lukket - slutter i en konsonant (undtagen "r").
I en sådan stavelse læses vokallyden kort, et slående eksempel er det velkendte ord "hund", der består af en lukket stavelse.
2) Åben - som på russisk slutter stavelsen med en vokal, og den læses på samme måde som den er præsenteret i alfabetet. For eksempel består ordet "ze-ro" af to åbne stavelser.
3) Med et uudtaleligt "e" (lydløs-e) - dette brevikke udtalt, selvom det skaber en stavelse. Dets vigtigste rolle er at give ordets hovedvokal en længere lyd: "smi-le" - to stavelser med en udtalt vokal. Nogle lingvister kombinerer denne type med den foregående.
4) Med en stresset vokal og "r" (r-kontrolleret) - i denne stavelse er konsonanten "r" ikke læsbar, men det signalerer, at vokalen foran den vil være lang: "varm".
5) Med en gruppe vokaler (vokalhold) - sådan en stavelsebestår af flere vokaler, som ofte udtages som en lang lyd og betyder en stavelse ("ren"), undertiden som en kort ("brød") og undertiden endda to lyde ("dreng"). Denne type skyldes det engelske sprogs egenart og har ingen analoger på russisk.
6) Med en konsonant og "le" (konsonant + le) - denne typestavelser kan kun skelnes i polysyllabiske ord, for eksempel "lille". Når man udtaler "e", bliver den døv, så nogle gange skelnes denne art ikke som en separat, men kombineres med lydløs-e.
For at huske alle typer stavelser på det engelske sprog, brug det mnemoniske ord "CLOVER".
Yderligere typer stavelser på engelsk
Det skal bemærkes, at sammen med hovedtypernestavelser, på engelsk skelnes der undertiden yderligere. Disse inkluderer den syvende type stavelse - med en uudtalt "r" efter en vokal under stress og før "e" (vokal + re), hvor "r" ikke udtages for eksempel i "ild".
Nogle gange er en visning med diftonger, for eksempel "look", adskilt fra vokalholdsvisningen.
Regler for opdeling i stavelser på russisk
Opdel ord i stavelser betydeligt på vores sproglettere end på engelsk, da der ikke er nogen uudtalelige vokaler. Hovedprincippet er: hvor mange vokaler er der i et ord - så mange stavelser. For eksempel sker opdeling i stavelser "sprog" som denne "y-zyk", der er to stavelser i ordet, men ved overførsel bliver ordet en uadskillelig stavelse, og det er ikke muligt at overføre det.
En stavelse kan bestå af en (hvis det er en vokal) ogflere breve. Hvis det har mere end et bogstav, begynder det nødvendigvis med en konsonant, det vil sige det vil blive dækket. For eksempel er navnet "Julia" delt med "Yu-li-ya" og ikke "Yul-i-ya".
Når der er flere konsonanter i et ord i træk(det betyder ikke noget, om det er parret eller ej), de henviser til den næste stavelse - de opretter en dækket stavelse. For eksempel tiltrak "o-bre-che-nny", det første bogstav "e" kombinationen "br", men det næste "e" kunne trække "h" til sig selv for at få en dækket stavelse, og "y" fik et par bogstaver "Nn".
Men hvis kombinationen af bogstaver begynder med en klangfuld(m, m, l, l, nb, n, ry, p, y), så refererer denne lyd til de tidligere vokaler ("va-ler-yan-ka"). Bortset fra i tilfælde med parrede sonoranter ("ca-søjle"), som, som enhver parrede konsonanter, ikke adskilles.
Hvis ordet indeholder kombinationer af konsonanter,som lyder som en lyd (for eksempel "ts" / "ts", der udtages som [ts] eller "zzh" - lang [w]), så kan de ikke adskilles, de henviser helt til følgende stavelse: "we-ts" ... Men det er værd at bemærke, at inddelingen i stavelser og reglerne for orddeling af ord i dette tilfælde vil være radikalt forskellige. Det samme eksempel "vask" ved opdeling til overførsel vil se ud som "vask-vask".
På russisk er de fleste stavelser åbne, ogfindes normalt midt i et ord ("Mary-na"). Lukkede stavelser er næsten altid i slutningen ("Vla-di-mir"). De eneste undtagelser er lukkede, som ender i en uparret sonorisk lyd ("Ya-mai-ka"), de kan være midt i et ord.
Regler for opdeling i stavelser på engelsk
Mærkeligt nok til engelsk, på dette sprog er der klare regler om stavelser.
Ligesom russisk, antallet af vokalerlig med antallet af stavelser. Derfor består ordet "bil" af en stavelse, ligesom ordet "ligesom", selvom "i" i dette tilfælde betyder to lyde, og "e" i slutningen af ordet er generelt stum. Dette eksempel illustrerer den anden regel om opdeling i stavelser - uudtalelige vokaler kan ikke skabe stavelser, ligesom en vokal i en diftong ("tale" - diftongen "hende" udtages som en lang lyd [i], og derfor er hele ordet en stavelse ).
I modsætning til russisk, på engelsk enhverkonsonanter, inklusive parrede, er altid adskilt: "din-ner". Undtagelsen er digrafierne (en kombination af flere konsonantbogstaver, der udtages som en lyd) "ch", "sh", "th", "wh", "ph".
En konsonant mellem to vokaler henviser altid til den næste vokal ("e-vil"), medmindre konsonanten er meget kort ("cab-in").
Konsonanten før "le" ([l]) tiltrækker den forrige konsonant: "a-ble", bortset fra kombinationen "ck" - "tick-le".
Med hensyn til sammensatte ord, her er orddelingenpå stavelser (reglen svarer til det russiske sprog) forekommer også i henhold til det grundlæggende ("hus-boad"). Du kan også adskille suffikser og præfikser ("omskriv", "underviser"). Når parrede konsonanter forekommer ved grænsen til roden og "ing" -suffikset på grund af tilføjelsen af dette suffiks ("stop-ping"), adskilles de.
Regler for orddeling af ord i det russiske sprog
Det ser ud til, at reglerne for opdeling i stavelser og fororddeling skal være den samme, men meget ofte er dette ikke tilfældet. Faktum er, at division for overførsel er baseret på andre principper, selvom mange af dem ligner principperne for stavelsesdeling.
Den største forskel er overtrædelsen af princippet"Antal vokaler = antal stavelser", for når man deler et ord til orddeling, kan man ikke rive ét bogstav af, inklusive "b", "y", "b" eller en vokal. Hvis du for eksempel deler ordet "Na-ta-li-ya" med stavelser, kommer der fire stavelser ud, men hvis du kun overfører tre stavelser af "Na-ta-lia".
Når der er flere konsonanter i et ord i træk, kan du adskille dem efter din smag: både "te-kstu-ra" og "te-stu-ra".
Det er forbudt at overføre forkortede ord ("NIINUINU"), men komplekse ord, der består af flere stammer, kan opdeles med stammer ("særlig beklædning").
Når to identiske konsonanter falder sammen,placeret mellem to vokaler er de adskilt ("be-zi-mean-ny"). Hvis en af de parrede konsonanter er en del af roden, og den anden er en del af suffikset, efterlades de sammen: "klasse", men "cool".
Konsonanten i slutningen af roden før suffikset bør ikke rives af, selvom denne regel ikke er streng: "Voronezh-sky".
Den sidste konsonant af præfikset er forbudt fra detrive af: "under-bære." I det tilfælde, hvor roden begynder med en vokal, adskilles selve præfikset ("ingen afvisning"), da den første vokal ikke kan fjernes fra roden, såvel som "s" før roden, efter præfikset ( "raz-skat").
Principper for orddeling af ord efter stavelser på engelsk
Som du ved, hovedtræk ved dette sproger, at de fleste af ordene i den ikke er skrevet efter klare regler, men efter tradition. Derfor er der ofte flere undtagelser end selve reglerne. Det samme princip gælder for reglen om stavelsesinddeling. Da der ikke er nogen officielle instruktioner om dette i det engelske sprogs grammatik, bliver alle guidet af eksempler på orddeling optaget i velkendte ordbøger.
De fleste moderne engelske ordbøgersprog foreslår at overføre ord i henhold til det fonetiske princip, det vil sige at stole på opdelingen af ord i stavelser. Denne regel tillader en ændring af stedet for overførslen, når udtalen ændres: "bi-o-lo-gi-cal", men "bi-ol-o-gist". En sådan ustabilitet tillader ikke at formulere en klar regel for overførsel af suffikser og præfikser for det engelske sprog. Især nogle af de mest almindelige suffikser "ed" og "ing", som oftest bæres, men i nogle tilfælde er uadskillelige. På grund af denne forvirring og nuance overfører de fleste onlinetjenester slet ikke engelske ord.
På trods af alt dette er der flere generelle principper, der hjælper dig med at navigere i, hvordan du overfører et bestemt engelsk ord.
1) Hvis kombinationen af bogstaver vokal + konsonant + vokal lyder som én stavelse, så vil den blive overført (især typisk for det stumme "e"): "kage".
2) Hvis der er flere konsonanter efter en vokal med en kort lyd, så foretages overførslen efter den første af dem: "historisk".
3) Overførslen af suffikset "ing" udføres efter samme princip som ved stavelsesdeling.
4) For vokaldiftonger og lange vokaler i slutningen af en stavelse foretages orddelingen umiddelbart efter dem: "sæson-søn"
5) Orddelingen placeres efter en kort vokal (hvis der efter den er en konsonant eller digraferer "ch", "sh", "th", "wh", "ph"): "per-il".
6) I de fleste tilfælde er præfikser og suffikser i engelske ugler adskilt med orddeling: "me-morial".
7) Sammensatte ord overføres på samme måde, som de er opdelt i stavelser - efter deres grundgrundlag.
8) Homonymer (ord med forskellig betydning, men den samme stavemåde) kan overføres på forskellige måder, afhængigt af betydningen, så du skal være forsigtig: "re-cord", men "re-cord".
Til både russisk og engelskstavelser er af stor betydning. Reglerne for opdeling i stavelser og orddeling for dem ligner meget hinanden, selvom de har en række forskelle på grund af hver deres egenskaber. Det er værd at bemærke, at ved at kende de grundlæggende regler, forstå deres natur og funktioner, er det i mange tilfælde muligt at overføre dem analogt til et andet sprog.
