Læsereglerne på tysk er ganskespecifikt, men ikke så kompliceret som det kan synes. Faktisk skal du bare huske udtalen af nogle bogstavkombinationer og derefter bare anvende dem i praksis.
Vokallyde
Det første skridt er at lære det tyske alfabet. Der er ingen problemer med udtalen, hvis du oprindeligt øver bogstaverne.
Måske skal du starte med vokalerne.På dette sprog er bogstaver relateret til denne type opdelt i to typer - korte og lange. Det er interessant, at fortolkningen af ordet også afhænger af længdegraden. For eksempel er ordene offen ofte. I det første tilfælde udtages en kort "o", i det andet forlænges den. Og oversættelsen vil være anderledes, 1 - "åben", 2 - "ovn". Som du kan se, er dette vigtigt.
To vokallyde skal bemærkes, som ivores sprog ikke. Disse er ö og ü, de punkter derover kaldes umlauts. Alt er simpelt her - i det første tilfælde viser udtalen sig at være noget mellem "o" og "e" og i det andet - mellem "y" og "u". For at udtale disse lyde korrekt skal du afrunde dine læber lidt og lave lyde ikke som normalt, men som dybere tættere på ganen. Det er vigtigt at lære, hvordan man udtaler disse lyde korrekt. For eksempel, hvis du ikke siger "du bist schön", men "du bist schon", så får du ikke "du er smuk", men "du allerede".
Du skal bare huske, at læsningen regler ipå tysk ligner de i princippet russere. Kun her er det relevant i tilfælde af placering af stress og mellemrum mellem ordene: "Gå på arbejde!" - "rørt", "slot" - "slot". Forresten er der også bogstavet “ä”. Det er lettere her - det lyder som "e". Generelt er det værd at lære det tyske alfabet - så vil der være færre problemer med udtalen.
Konsonant lyder
Det skal bemærkes, at på tysk er der ogsået konsonantbog, der ikke findes i de andre. ß - det udtages som "escet" i solooptræden og med ord som en let aflang "s". Nogle gange erstattes det af bogstavkombinationen "ss". For eksempel oversættes både "fußball" og "fussball" til "fodbold" og er korrekte i begge tilfælde. Men det handler ikke kun om konsonanter. Læsereglerne på tysk siger, at bogstaver som “p”, “t” og “k” i slutningen skal ledsages af en udånding, eller rettere en ambition. Disse er stemmeløse konsonanter, og det vil de forblive i ethvert ord. Men udtrykt i slutningen af stavelser eller ord er helt døvede.
Afslutninger og diftonger
Der er nogle flere funktioner, derdet tyske sprog er anderledes. Udtalelsen af slutningerne er noget, der er værd at være særlig opmærksom på. Så tag f.eks. Ordet "zwanzig". Dette tal er 20. Tyskerne udtaler slutningen meget blødt. Ifølge ideen er bogstavet "g" = "g". Men når det placeres i slutningen af et ord, udtales det som “hh”, men ikke tydeligt, men som om det udjævner slutningen. Dette kommer imidlertid allerede med sprogoplevelse, og ofte bemærker folk ikke selv, hvordan de begynder at tale sådan - ligesom en forkortelse, hvoraf der er en hel del på russisk. Det er også værd at nævne diftonger. Dette er en kombination af to vokaler, der udtages på en meget speciel måde: ei (ay), au (ay), eu (oh). Det vil sige: nein [nayn] - nej, Frau [frau] - dame, neue [noye] - ny osv.
Udtale af konsonantkombinationer
Nogle vanskeligheder med at lære tysk tilfremmedtalende mennesker er repræsenteret af den manglende blødhed i konsonanterne. Bortset fra ovenstående eksempel med “g” slutningen. Måske kan den mest stædige lyd betragtes som "c", som i brevet er betegnet som "ch". Læseregler på tysk foreslår at udtale det som en krydsning mellem sådanne kombinationer som "sh" og "hh". Denne bogstavbetegnelse kan findes efter vokaler med umlauter såvel som efter i. Andre konsonantkombinationer får nogle til at plage, især når det kommer til et emne som at lære at læse på tysk. Og nu taler vi om "tsch", "tzsch" - "h" og "tsh". Faktum er, at der på det tyske sprog ikke er et bogstav, der vil blive udtalt som en af de nævnte kombinationer. Så fx læses "z" som "ts", "s" - som "z" og "j" - generelt som "y". Den nemmeste måde at huske udtalen af kombinationen "tsch" på er fra ordet "Deutschland" - "Tyskland". Det fanger ganske ofte øjet, og selv for alle mennesker, selvom de ikke lærer tysk, høres det velkendte Deutschland af alle.
Dialekter og samtalepraksis
Tyskland har 16 forbundsstater.Og jeg må sige, de dialekter, som indbyggerne i hver af dem taler, adskiller sig ret stærkt fra hinanden. For eksempel har bayere det vanskeligt at forstå folk fra Bremen, men berlinerne er nødt til at anstrenge sig for at forstå indbyggerne i Stuttgart. For eksempel i Berlins dialekt udtydes konsonanter som t og d, som på britisk engelsk - alveolar. Forresten skal der bemærkes endnu en nuance. Det tyske sprog er kendetegnet ved en fuzzy, blød udtale af dette brev. For en bedre forståelse anbefales det at lytte til ægte tysk tale - lyt til lydundervisning, sange, interviews med tyskere. Dette er den eneste måde at forstå, hvordan man udtaler dette brev, og at miste ideen om ubehagelig burriness. Det tyske sprog er faktisk meget behageligt, og hvad de siger om det, er i det overvældende flertal af tilfældene stereotyper. Generelt er det virkelig at lære det. Du skal bare studere tysk regelmæssigt, lære reglerne, øve og vigtigst af alt læse, øve.
