Hvad er antonymer og synonymer? Eksempler: synonymer og antonymer

Forestil dig et øjeblik det på russiskder er ingen ord, der er tæt på betydningen. For eksempel ville der kun være et neutralt verbum "at gå", og det er det. Så prøv derefter at fortælle læseren, hvordan personen gik: han traskede, gik eller gik. Netop for at undgå gentagelser af det samme ord, for at kunne udtrykke følelser eller karakterisere et fænomen, findes der antonymer og synonymer i vores sprog. Vi vil tale om dem.

Lignende efter værdi

Oversat fra græsk er synonymer (med samme navn) ord, der:

• stemmer ikke overens i lyd;
• er identiske i betydning;
• har de samme grammatiske træk;
• adskiller sig ofte i stilistisk farve.

For eksempel: mand - ægtefælle, ven - kammerat, fædreland - fædreland.

Synonymer forenes i rækker, der over tidkan ændre sig væsentligt. Det skyldes, at sproget hele tiden udvikler sig, ord mister deres gamle og får nye betydninger. Lad os minde om det 19. århundredes poesi. Selv i Pushkin kunne man finde en "drøm", som betød tanke, og definitionen af ​​"samvittighedsfuld" var lig med "konfekture".

Til praktisk brug af sproglig rigdomdu kan henvise til specielle ordbøger, som forklarer, hvad synonymer og antonymer er i specifikke tilfælde, deres semantiske serier er samlet sammen. Det er af dem, man kan lære: hvorfor "rose" og "blomst" ikke er tætte i betydningen, ligesom "hus" og "lejlighed" ikke kan stå i samme kæde.

Synonymer på række!

Flere ord med en lignende betydningsformsemantisk rede. Sammenlign: vej - sti - retning - motorvej - motorvej - grusvej - betonvej. Eller den synonyme række kan kun bestå af de samme grundord: dreng - dreng, dreng.

Hvordan man bygger en semantisk kæde korrekt, vel videndehvad er synonymer og antonymer? Først og fremmest skal der i første række i rækken være en dominant (dominant), det vil sige et omdrejningsord, der har en neutral stilistisk konnotation. Alle de andre følger ham, tydeliggør og udvider hans betydning, giver ham en følelsesmæssig karakteristik. For eksempel: elskede - kære, ønskede, kære, kære, elskede.

Den synonyme serie kan omfattefraseologiske enheder (stabile kombinationer, slagord) og ord i præpositions-case-form (med en præposition): grådig - nærig, alt er småt, griber hænder, du kan ikke tigge om sne om vinteren osv.

Ordforrådet i det russiske sprog er så stort ogstilistisk fleksibel, at alle antonymer, synonymer og homonymer i det ikke har en fastfrosset og streng anvendelse, de ændrer sig konstant, hvilket gør talen livlig og figurativ.

Lighedstypologi

Ord tæt på betydning har deres egen klassificering i henhold til graden af ​​semantisk analogi.

• Dubletter er fulde synonymer.Som regel er de forbundet med videnskabelige termer med deres parallelle betegnelser: orthoepi - udtale, prædikat - prædikat. Nogle af de samme grundord gælder også for dem: forsømmelse - forsømmelse.
• Ideografiske (semantiske) synonymer er forskelligenuancer af betydninger: våd - våd, fugtig. Det er værd at bemærke, at tegnet i disse eksempler manifesterer sig på forskellige måder, det vil sige, at graden af ​​væskeindhold i karakteristikken ikke er den samme.
• Ved udtryk og følelsesmæssig vurdering skelnes stilistiske synonymer og antonymer. Eksempler: pande (neutral) - pande (høj) - pande (sænket).
• Ord, der ligner hinanden i betydning, men adskiller sig i stil og semantik, er semantiske og stilistiske synonymer. På det russiske sprog er det dem, der sejrer.
• Inden for én tekst kan forslag værestøder kun her på udtryk, der er nærliggende i betydning. Disse er kontekstuelle synonymer (de kaldes også situationelle eller forfatters). For eksempel i et digt af Anna Akhmatova i ét kvad, komma adskilt af "verst", "mile", "kilometer". Det er tydeligt, at disse ord betyder forskellige afstande, men i denne sammenhæng har de én betydning - rummets dimension.

Hvad er synonymer og antonymer fra et funktionelt synspunkt

Som nævnt ovenfor, uden tvetydighedhvilket betyder, at vores tale ville være kedelig og uinteressant. Det er synonymer og antonymer, der gør det muligt præcist at udtrykke tanke og holdning til ethvert fænomen. Hvordan det er muligt at gøre dette ved hjælp af ord, der er tæt på betydning, vil vi overveje mere detaljeret.

• Vi præciserer eller tilføjer blot den manglende betydning: Han gik stille, eller rettere traskede.
• Vi erstatter. Således undgår vi tautologien (gentagelse af det samme ord): En nabo kom ind i rummet, kvinden så deprimeret ud.
• Eufemisering.Der er behov for unøjagtig betegnelse af rigtige ting. Vi hører ofte, at instruktøren er "sen" (men vi indser, at han simpelthen er forsinket). Nogle gange er det lettere at sige, at en person "ikke er langt væk" end at vurdere "dum".
• Vi kontrasterer. Dette trick fremhæver forskellen: Han løb ikke, men skyndte sig som en pil.

Modsat værdi

Vi har beskrevet tilstrækkeligt detaljeret hvadsynonymer og antonymer bliver nu nemmere at forstå. Først og fremmest vises de i parret brug, kun i dette tilfælde afsløres deres modsatte essens.

Antonymiske relationer er baseret på den leksikalske betydning af begreber, der er i samme kreds af fænomener. Hvis et ord er tvetydigt, så kan der være lige så mange modsatte betydninger.

Antonymer kan ikke have:

• egennavne og konkrete navneord: notesbog, lejlighed, institut;
• de fleste stedord og tal;
• kønsbetegnelser (køn): pige og dreng, datter og søn, bedstefar og bedstemor;
• ord med en udtalt stilistisk konnotation: Lanites, Motherland, Pearl.

Struktur, typer og brug af antonymer

Den modsatte betydning kan udtrykkes med ord, der har én rod: indsat - venstre, vilje - trældom, såvel som med helt andre: ond - god, mørk - lys.

Der er to typer antonymer:

• sproglige, som er i ordforrådet: morgen - aften, patient - sund;
• kontekstuel-tale (forfatterens), når det modsatte kun findes inden for rammerne af en given sætning: det er bedre at virke en tåbe end en fjende.

Bruger russiske synonymer og antonymer ialle stilarter af tale, de er mest nødvendige for dagligdags og kunstnerisk. Meget ofte er ordsprog og ordsprog bygget på dem, de kan findes i titlerne på værker.

Stilistiske figurer som antitese og oxymoroner baseret på opposition og sammenligning af antonymiske betydninger. Det første udtryksmiddel finder vi i titlen på Turgenevs roman "Fædre og sønner" eller Tjekhovs historie "Fed og tynd", husker også Tolstojs "Krig og fred".

Den anden figur er bygget på justeringuforenelig: højlydt stilhed, døvet af stilhed. Oxymoronen findes også i titlerne på kunstværker: "The Living Corpse" af Tolstoj, "Dead Souls" af Gogol.

Ud over synonymer og antonymer findes der også paronymer og homonymer i vores sprog. De er ikke mindre interessante og udtryksfulde. Men mere om det næste gang.