Hvor vokser skov østers champignon og hvad er deres værdi?

Det er velkendt, at i de store skove i vores landdusinvis af arter af svampe i høje kategorier vokser, som er et værdifuldt fødevareprodukt. En af dem er skovøstersvampe. Uden tvivl ved næsten alle deres navn, men det vil stadig ikke skade at give mere detaljerede oplysninger om denne arts biologi.

Østersvampe fik deres navn på grund af deres"Suspenderet" tilstand, hvor de vokser på træstammer. Bemærk, at professionelle skovbrugere ikke særligt kan lide dem, da disse svampe klassificeres som destruktive. En anden version af fremkomsten af ​​deres usædvanlige navn er, at de begynder at vokse i foråret (østers svamp).

Dette er en ret stor agaric,besidder et praktisk taget uudviklet excentrisk ben. Hatten til de mest fremtrædende repræsentanter for arten når en diameter på 30 cm. Formen er oftest øreformet eller rund. Gamle skovsøstersvampe adskiller sig ikke kun i størrelse, men også i hattens tragtformede form.

Dets overflade er oftest glat, men ofte findes der også bølgete prøver. Farvning varierer ofte inden for askegrå med nogle afvigelser.

Som vi allerede sagde, er skovøstersvampe forskelligeet svagt udtrykt ben (ofte er det helt usynligt). Det er meget tæt, har ofte en ejendommelig buet form. Den vokser i længde til fem centimeter, mens den i diameter sjældent overstiger to til tre centimeter. Jo ældre svampen er, jo stivere er benet.

Kun unge østerssvampe har mørt og saftigt kød,mens "patriarkerne" bliver den stiv og stærk fiber, mister næsten al smag. Forresten, unge svampe har en meget ejendommelig smag med antydninger til anis.

Forresten, hvorfor blev østerssvampe så udbredt i massesvampekulturen? Når alt kommer til alt er der mange arter, der er smagere og mere nærende!

Deres vigtige funktion erdet faktum, at de er meget resistente over for virale og bakterielle læsioner og også har fremragende mekanisk resistens, når de transporteres selv over lange afstande. Det er ikke overraskende, at store detailkæder elsker dem så meget.

En anden positiv kvalitet er detdet faktum, at der i vores skove ikke er en eneste giftig svamp, der i det mindste på en eller anden måde ville kopiere deres udseende. Dette er især vigtigt for begynderindsamlere, der ofte ikke skinner med særlige talenter til at genkende potentielt "bytte."

Hvad angår madlavning, skov østers svampehører til den fjerde kategori. Vi husker endnu en gang, at kun de yngste spiser, da de gamle praktisk taget er blottet for enhver smag. I England blev de engang fyldt med dej og stegt ordentligt, men siden da har metoderne til deres kulinariske forarbejdning ændret sig markant.

I dag skæres ofte østerssvampe tyndeskiver og stek i vegetabilsk olie. Deres stegning sammen med indrefilet er udbredt, hvorefter man får goulash af forbløffende smag. I Grækenland stegt skovsøstersvampe, hvis fotos er i artiklen, stegt på kul, smagret med den allestedsnærværende olivenolie.