Hver organisation har sin egen kapital,som bestemmes af forskellen mellem virksomhedens summer af aktiver og eksterne forpligtelser. Det indeholder nogle komponenter. Derudover kan det enten være permanent eller variabelt. Samtidig afhænger den variable del af det økonomiske resultat af organisationens samlede aktivitet og skaber på sin bekostning en reservekapital.
Således en af kapitalkomponenterneer organisationens reserver, som er nødvendige for at dække uventet uopståelige udgifter, der for eksempel skyldes en krisesituation. Det skyldes, at enhver økonomisk beslutning på en eller anden måde er forbundet med en vis risiko, med mulige tab fra de aktiviteter, der udføres. Samtidig kan tab fremmes ikke blot af objektive faktorer, men også af subjektive faktorer.
Det er derfor, at sikre stabilitet iOrganisationens økonomiske udvikling bør nogle af de opnåede resultater udskydes til reserven. I aktivets balance i virksomheden er disse reserverede værdier opgjort i den nuværende omsætning, men i passivet afspejles de som en kreditbalance på 82 konti. Reservekapitalen er således en "ubevægelig" del af pengene, som under ingen omstændigheder bør reduceres. Det er dannet af fortjeneste. Ved definition af begrebet "reservekapital" bør det præciseres, at dette er en del af organisationens overskud, med forbehold for distribution, som virksomhedens ejer eller lovgivning pålægger begrænsninger i mulighederne for brug. I dette tilfælde beregnes beløbet for fradrag fra overskud individuelt i hver organisation.
Alle fradrag i overskud i reservekapital er reflekteret i 82 kreditkontoen, og udgifterne til dets midler er angivet i debitering af denne konto. Korrespondance udføres med 84 konti.
Særlig opmærksomhed bør gives til ordrenAnvendelsen af midler, der indeholder reservekapital. Det foreslås ofte, at de bruges til at indløse aktier og indløse obligationer. Men fra logikens bogføring er sådanne handlinger uacceptable. Dette skyldes, at tab under disse operationer først skal afspejles i regnskaberne for de finansielle resultater og derefter for at dække reserver på bekostning af kapital. Derudover kan selskabets reservekapital til en 82-kreditkonto have et ret stort beløb, og der er faktisk ingen kontanter på hånden og i bankkonti, så der kan ikke være tale om indløsning af aktier samt indfrielse af obligationer.
Aktiekapitalens reservekapitaler dannet afhængigt af dets charter. Og den mindste størrelse bør ikke være mindre end 15% af selskabets samlede egenkapital. Hvis organisationen har udenlandske investeringer, skal reservestørrelsen nå mindst 25%. Reservekapital er genopfyldt til det beløb, der er fastsat i charteret gennem årlige fradrag, der er obligatoriske. De skal tegne sig for 5% af nettoresultatet, der er tilbage til den fulde bortskaffelse af organisationen efter betaling af alle skatter og andre forpligtelser. En reserve er udelukkende dannet for at dække tabene i det aktieselskab, der akkumuleres i regnskabsåret, og ikke til andre formål. Samtidig overføres balancen af reservekapitalen, som ikke var efterspurgt, til det næste år.
Det må siges, at den obligatoriske dannelse afReserven er ejendommelig kun til aktieselskaber. Mange andre organisationer bør ikke oprette det. De kan dog gøre det i overensstemmelse med regnskabspraksis eller indholdsdokumenter. Denne situation skyldes den etablerede lovgivning.