Som det er almindeligt antaget, er essensen af Bibelen angivet i verset: "For Gud elskede så verden, at han gav sin enbårne Søn, at den, der tror på ham, ikke skal gå til grunde, men have evigt liv."
Hvad er Bibelen?
Bibelen er et sæt af religiøse tekster, der harholdning til jødedom og kristendom og anerkendt i disse religioner som hellig. Teksterne proklameret af trosretningerne hedder kanoniske. I kristendommen består Bibelen af to vigtige dele - det gamle og det nye testamente. I jødedommen genkender Det Nye Testamente ikke, hvordan alt kontroversielt med Kristus er omtvistet. Dens meget eksistens er spørgsmålstegn ved eller accepteret med store forbehold.
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente refererer til den del af Bibelen der er skabt ifør kristen æra. Dette gælder også for jødernes overbevisninger. Pagten består af flere dusin bøger, hvoraf antallet afviger i kristendommen og jødedommen. Bøgerne er opdelt i tre sektioner. Den første hedder "lov", den anden - "profeterne" og den tredje - "skrifterne". Det første afsnit kaldes også "Pentateugen af Moses" eller "Torah". Den jødiske tradition hæver ham til optagelse af Moses 'guddommelige åbenbaring på Mount Sinai. Bøgerne i "Profeterne" omfatter skrifter, der er skabt i perioden fra udvandringen fra Egypten til den babylonske fangenskab. Bøgerne i den tredje sektion henføres til kong Salomo og kaldes undertiden den græske term - salmer.
Det Nye Testamente
Det Nye Testamentes bøger udgør anden delden kristne bibel. De henviser til perioden for den jordiske eksistens af Jesus Kristus, hans prædikener og budskaber til sine apostle disciple. Grundlaget for Det Nye Testamente er evangelierne - fra Matthew, Mark, Luke og John. Forfatterne af bøgerne, kaldet "evangelister", var Kristi disciple og direkte vidner om hans liv, korsfæstelsen og den mirakuløse opstandelse. Hver af dem beskriver begivenhederne forbundet med Kristus på sin egen måde, afhængigt af hvad der blev identificeret som den vigtigste. Evangelierne formidler Jesu ord, hans prædikener og lignelser. Den seneste i skabelsens tid er Johannes evangelium. Det supplerer til en vis grad de første tre bøger. Et vigtigt sted i Det Nye Testamente er optaget af bøgerne fra de hellige apostlers og brevens akter, samt Johannes teologens åbenbaring. Epistlerne afspejler fortolkningen af den kristne lære fra apostlene til kirkens samfund i den æra. Og Johannes-teologens åbenbaring, også kaldet apokalypsen, giver en profetisk forudsigelse af Frelserens og Kommers afslutning. Den Hellige Apostles Bogs Bog henviser til den periode, der fulgte Kristi himmelfart. Den har i modsætning til de andre dele af Det Nye Testamente form af en historisk kronologi og beskriver terrænet, hvor begivenheder udviklede sig og de mennesker, der deltog i dem. Ud over de kanoniske bøger i Det Nye Testamente er der også apokrypha, der ikke anerkendes af Kirken. Nogle af dem henvises til kættersk litteratur, andre anses for utilstrækkelige pålidelige. Apokrypha er hovedsagelig af historisk interesse, der bidrager til forståelsen af dannelsen af den kristne lære og dens kanoner.
Bibelens sted i verdens religioner
De bøger, der udgør Bibelen, er ikke kunJudaistisk og kristen tradition. De har ikke mindre betydning for muslimer, hvor en del af åbenbaringerne og personer, hvis handlinger er beskrevet i dem, anerkendes. Muslimer genkender profeter ikke kun som gammeldags figurer, for eksempel Abraham og Moses, men også som profet og Kristus. Bibelske tekster er relateret i deres betydning til Koranen vers, og de tjener som en bekræftelse af undervisningens sandhed. Bibelen er kilden til religiøs åbenbaring fælles for de tre verdensreligioner. Således er verdens største tilstande nært forbundet med Bøgerne og anerkender, hvad der blev sagt i det som grundlaget for deres religiøse verdensbillede.
Første oversættelse af Bibelen
Forskellige dele af Bibelen blev skabt i forskelligegange. Gamle Testamentets ældste legender blev skrevet på hebraisk sprog, og nogle senere - på aramæerne, som var den jødiske gades samtales dialekt. Det Nye Testamente blev optaget i den dialektiske version af det antikke græske sprog. Med udbredelsen af kristendommen og læreruddannelsen mellem forskellige nationer opstod der et behov for at oversætte Bibelen til de mest tilgængelige sprog i sin tid. Den første kendte oversættelse var den latinske version af Det Nye Testamente. Denne version hedder Vulgaten. Tidlige bibeloversættelser omfatter bøger i koptisk, gotisk, armensk og nogle andre.
Bibelen på Vesteuropa's sprog
Den romersk-katolske kirke blev negativt påvirkettil oversættelse af Bibelen til andre sprog. Det blev antaget, at dette ville forstyrre overførslen af betydningen af Hellig Skrift, forårsaget af forskellen i terminologi iboende på forskellige sprog. Derfor blev oversættelsen af Bibelen til tysk og engelsk ikke kun en begivenhed inden for lingvistik, men afspejlede betydelige ændringer i den kristne verden. Den tyske oversættelse af Bibelen blev udført af Martin Luther, grundlæggeren af protestantismen. Hans aktiviteter førte til en dyb splittelse i den katolske kirke, skabelsen af en række protestantiske strømme, som i dag udgør en væsentlig del af kristendommen. Engelske bibeloversættelser, skabt fra XIV århundrede, dannede også grundlaget for adskillelsen af nogle kristne omkring den anglikanske kirke og dannelsen af individuelle protestantiske lære.
Kirkens slaviske oversættelse
En vigtig milepæl i spredningen af kristendommen varoversættelse af Bibelen til det gamle slaviske sprog udført af munkene Cyril og Methodius i det niende århundrede e.Kr. e. Retelling af liturgiske tekster fra det græske sprog krævede løsningen af flere problemer. Først og fremmest var det nødvendigt at bestemme grafiksystemet, for at skabe en tilpasset version af alfabetet. Selvom Cyril og Methodius betragtes som forfattere til det russiske alfabet, er det også helt overbevisende, at de brugte de allerede eksisterende tegnsystemer, der anvendes i de slaviske skrifter, og standardiserer dem til deres opgave. Det andet problem (måske endnu vigtigere) var den hensigtsmæssige overførsel af betydningerne, udtrykt i Bibelen på græske vilkår, til det slaviske sprogs ord. Da dette ikke altid var muligt at gennemføre, blev en betydelig række græske udtryk indført i omløb gennem Bibelen, som modtog entydige fortolkninger ved at afsløre deres betydning i den slaviske fortolkning. Således dannede det gamle slaviske sprog i Bibelen, suppleret med det græske terminologis begrebsmæssige apparat grundlaget for det såkaldte kirkeslavonske sprog.
Russisk oversættelse
Selv om den gamle slaviske er grundlaget for sprogDen sene tid, hvor mange folk taler, ophobes forskellene mellem det almindeligt tilgængelige moderne sprog og det oprindelige grundlag over tid. Det bliver svært for folk at forstå betydningen af ord, der kommer ud af daglig brug. Derfor betragtes tilpasningen af kildeteksten til moderne versioner af sproget som en vanskelig opgave. Oversættelser af Bibelen til moderne russiske blev udført gentagne gange, begyndende med XIX århundrede. Den første blev udført i anden halvdel af århundredet. Den russiske bibel blev kaldt "synodal", da oversættelsen blev godkendt af den russiske ortodokse kirke. Det formidler ikke kun den faktuelle side, forbundet med liv og forkyndelse af Kristus, men også det åndelige indhold af ordene fra hans synspunkter, moderne forståeligt. Bibelen på russisk er beregnet til at lette den nuværende person en korrekt fortolkning af betydningen af de beskrevne begivenheder. Religion bruger udtrykket undertiden adskiller sig væsentligt fra den sædvanlige husstand terminologi, og afsløring af det indre følelse af de fænomener i den åndelige verden, eller forholdet kræver en dyb viden ikke kun i kirkeslavisk og russisk, men også en særlig mystisk indhold, som overføres ord. Ny bibel oversat til det russiske sprog, gør det muligt at fortsætte med at bruge den tilgængelige terminologi, og opretholdelse af kontinuitet med de asketer og teologer tidligere tiders at transmittere den kristne tradition i samfundet,.
Den sataniske bibel
Kristendommens indflydelse på samfundet forårsagede en reaktionaf modstandere af religion. I modsætning til Bibelen blev doktrinerne skabt i tekster af en lignende form, hvoraf nogle kaldes sataniske (et andet udtryk er den sorte bibel). Forfatterne til disse afhandlinger, hvoraf nogle blev skabt i antikken, prædike værdiprioriteter, der radikalt modsætter sig rastianismen og prædiken for Jesus. De er grundlaget for mange kætterske lære. Den svarte bibel bekræfter den virkelige verdens unikke og overherredømme og placerer mennesket med sine lidenskaber og forhåbninger i hans center. Tilfredshed med ens egen instinkt og behov erklæres den eneste følelse af en kort jordisk eksistens, og enhver form og handling er acceptabel for dette. På trods af Satanismens materialisme anerkender han eksistensen af den anden verden. Men i forhold til ham er den jordiske menneskes ret til at manipulere eller kontrollere essensen af denne verden prædikeret for at tjene sine egne lidenskaber.
Bibelen i det moderne samfund
Kristendommen er en af de mestudbredte religiøse lære i den moderne verden. Denne stilling holdes af ham i lang tid - i det mindste mere end tusinde år. Kristi lære, som Bibelen giver, pagter og lignelser udgør det moralske og etiske grundlag for civilisationen. Derfor blev Bibelen den mest berømte bog i verdenshistorien. Det er oversat til næsten alle moderne sprog og til mange forældede adverb. Således kan halvfems procent af verdens befolkning læse det. Bibelen er desuden den vigtigste kilde til viden om kristendommen.
