Den russiske føderations forfatningsmæssige system er en bestemt rækkefølge, hvor friheder og menneskerettigheder og borgerrettigheder respekteres. Derudover handler regeringen i overensstemmelse med grundloven.
Den rækkefølge, den er etableret iDen russiske føderations konstitutionelle system begynder med fastlæggelsen af principperne for dannelse af magt i forhold til civilsamfundet og individet. Disse principper findes i det første kapitel i grundloven.
Den Russiske Føderations konstitutionelle system sikrer underkastelseregeringsmyndighed. I et demokrati med en lignende struktur har samfundet en særlig position. Statens system i Rusland bestemmer, at civilsamfundet fungerer både som et system under regerings kontrol og som en selvregulerende struktur. Samtidig betragtes regeringsmagt som styringssystemet, der samtidig er afhængigt af det selvregulerende samfund og dets behov.
Den Russiske Føderations forfatning er grundloven i dens basisudelukkende lagt humanistiske ideer. De går ud fra ukrænkeligheden af frihederne og menneskerettighederne og borgerrettighederne. Den Russiske Føderations forfatningsmæssige system lægger ikke en borger under regeringens åg. Magt betragtes som en officiel repræsentant for folket, der er bemyndiget til udelukkende at beslutte de spørgsmål, der er defineret i grundloven.
В связи с тем, что данный тип государственного enheden indebærer et specielt system med public relations, ikke individuelle juridiske normer eller endda visse juridiske discipliner, men absolut alle grene af russisk lovgivning og lovgivning deltager i dens konsolidering.
Fundamenterne i det forfatningsmæssige system i Den Russiske Føderation erlandets vigtigste fundamenter samt principper, der er designet til at sikre Den Russiske Føderation naturen af en forfatningsstat. Så ifølge bestemmelserne i grundloven er Rusland en demokratisk føderal retlig stat. Landets demokrati afspejles hovedsageligt i at sikre demokrati, lokalt selvstyre samt opdelingen af magter i de retslige, udøvende og lovgivende grene.
Landets forfatning siger det somden eneste kilde til magt og suverænitetsbærer er de multinationale mennesker. Dette indikerer, at landet erklæres for demokratisk. Samtidig er det i henhold til bestemmelserne i grundloven også en juridisk magt.
Retsstaten er forskellig i detbegrænser sig uafhængigt af de retlige normer, der gælder i den. Alle embedsmænd, myndigheder, borgere, offentlige foreninger skal overholde disse standarder. I denne forbindelse betragtes princippet om retsstatsprincippet som grundlaget for retsstatsprincippet.
I henhold til bestemmelserne i grundlovenligestilling mellem friheder og rettigheder garanteres uanset køn, officiel status og ejendomsstatus, holdning til religion, race, opholdssted, medlemskab af sociale grupper og andre omstændigheder. Derudover er det forbudt at begrænse borgernes rettigheder i nogen form til social, racemæssig, religiøs, sproglig nationalitet.
Essensen af retsstaten er imidlertid ikkekun reduceret til beskyttelse af individets rettigheder og friheder. Princippet om en juridisk magt giver også mulighed for ligeledes tilvejebringelse og begrænsning af myndighedernes aktiviteter. Således garanteres individets friheder og rettigheder såvel som hans lovlige, retfærdige beskyttelse både i forhold til regeringen og med andre mennesker. Retsstaten som et resultat optræder i form af en kombination af subjektive borgerlige rettigheder og en objektiv forretningsorden for myndighederne.
