Som en filmhelte sagde:”En person får to omstændigheder: hvis han forkert lægger vægt på ord ... Og stiller dumme spørgsmål.” I modsætning til de falske døtre fra professor Tikhomirov, har almindelige mennesker intet at foregive at være en anden, men rådene er ikke dumme. Hvis du ikke spørger, om al slags vrøvl ikke er vanskelige, så udtaler ordene korrekt på deres modersmål ofte meget vanskeligt. Her kan den russiske sprogs orthoepiske ordbog hjælpe dig.
Hvad er stress, og hvorfor er det så vigtigt at sætte det rigtigt
Inden du lærer mere om den orthoepiske ordbog, skal du opdatere din viden om en så simpel ting som stress. Så stress er allokering af en bestemt stavelse i et ord med stemme.
Funktioner af stress på russisk
På russisk kan stress falde på absolut enhver del af et ord.
Desuden med nedbøjningen af det samme ordaccent på sager kan falde på dets forskellige stavelser, hvilket øger chancen for en fejl ved udtale ikke kun for udlændinge, men også for indfødte. I denne forbindelse er hovedassistenten for enhver person, der ønsker at tale korrekt, den orthoepiske ordbog. Vægten på, hvordan man sætter korrekt i komplekse ord, fortæller han. For eksempel udtaler selv russerne meget ofte forkert de velkendte navne på visse fødevarer, tøj eller abstrakte begreber. Men faktisk lægges vægten i dem som vist på figuren.
Hvad er videnskaben om orthoepy og den orthoepiske ordbog?
Videnskab beskæftiger sig med stress i ordorthoepia (navnet oversættes fra græsk til "korrekt tale"). Ud over stress er denne videnskab involveret i undersøgelse, regulering og etablering af ortofiske normer for litterær tale.
Alle data om den rigtige udtale af ord og ordformer fra sprogkundskaber, der specialiserer sig i orthoepy, indføres i specielle ordbøger kaldet orthoepic.
Hvert sprog har sin egen ortofiske ordbog. Dette hjælper udlændinge med at lære sproget til at udvikle den rigtige udtale og indfødte talere til at forbedre deres egen tale.
Historie om ortofiske ordbøger
På trods af det faktum, at videnskaben om orthoepy er kommet fraDet antikke Grækenland, Romerriget, menneskeheden skulle være taknemmelig for den første ortofiske ordbog. Faktum er, at efter at have erobret et andet land og omdannet det til deres egen provins, erklærede romerne latin det officielle sprog, og det erobrede folk, viljestyrket, måtte lære det. I tidens løb begyndte latin i provinserne at adskille sig fra den officielle, da ordene på det lokale erobrede territorium blev føjet til det, og udtalen af latinske sætninger blev meget forvrænget. For på en eller anden måde at strømline talen og reducere den til en norm begyndte der at blive udgivet særlige opslagsbøger, hvor den korrekte udtale af de mest komplekse latinske ord og sætninger blev optaget. Disse kataloger betragtes som de første ortofiske ordbøger i historien.
Med sammenbruddet af det romerske imperium for orthoepy komsvære tider. Først i XVI-XVII århundrederne i Frankrig begyndte gradvist at kæmpe for taleens renhed. På det tidspunkt blev der dog indsendt oplysninger om den korrekte udtale af ord i form af tilføjelser til grammatikken.
Senere, i analogi med de romerske kataloger, begyndte der at blive udgivet ortofiske ordbøger, der gradvist blev ordbøger.
I det russiske imperium, den orthoepiske normdannet i begyndelsen af det XX århundrede. På det tidspunkt begyndte mange sproglige videnskabsmænd at udgive deres egne orthoepiske ordbøger for at strømline det russiske sprog.
Med udviklingen af radio og fjernsyn begyndte der at blive offentliggjort særlige ordbøger for annoncører og præsentanter, så deres tale var et eksempel for lyttere.
С развитием компьютерных программ орфоэпические ordbøger bliver langsomt relikvier fra fortiden. For i dag at finde ud af, hvor man skal fremhæve et bestemt ord, skal du blot indtaste det i en online oversætter - og du kan ikke kun se, hvor det er stresset, men også lytte til den rigtige udtale, der er optaget af en indfødt højttaler.
Typer af orthoepiske ordbøger
Som du ved er alle ordbøger opdelt i to typer:
- Leksikon - indeholder oplysninger om forskellige lande, fænomener, historiske begivenheder og personligheder med mere.
- Sprogligt - specialiserede ordbøger, der indeholder oplysninger om et ord (dets betydning, stavemåde, oprindelse, oversættelse, udtale osv.). Den orthoepiske ordbog er en sproglig opfattelse.
I dag er alle orthoepiske ordbøger opdelt i to kategorier: papir og elektronisk.
To separate arter kan skelnes - ifølgehvilken norm denne orthoepiske ordbog beskriver. Udtalen af dialektordene fra forskellige regioner involveret i ortofiske ordbøger for dialekter. Men ordbøger af den anden type, som alle bruger, når de prøver at tale korrekt, vil fortælle dig, hvordan du korrekt understreger i henhold til normerne i litterær tale.
Nogle gange er stressordbøger udpeget i dele af talen. F.eks. En ortofisk ordbog med verb, en ortofisk ordbog med substantiv osv.
Papir orthoepiske ordbøger
Alle forestiller sig, hvad en papirortopisk ordbog er. Dette er en almindelig bog, hvor ord placeres i alfabetisk rækkefølge og angives, hvor de fremhæves.
Elektroniske orthoepiske ordbøger
Ofte papirudgaver af ortofiske ordbøgerscanning og digitalisering. Således kan enhver downloade den elektroniske version af den nødvendige orthoepiske ordbog og bruge den, da papirudgaver er ret dyre, især sjældne. Men disse scanninger er ikke elektroniske ordbøger.
Электронный орфоэпический словарь – это specialiseret program med automatisk ordsøgning. For at finde ud af information om det nødvendige ord skal du køre programmet, indtaste det ønskede ord i vinduet i søgemaskinerne, og derefter finder selve systemet det.
Sådanne orthoepiske ordbøger er autonome (alle data findes på installationsdisken, og internettet er ikke nødvendigt for arbejde) og online (de fungerer ikke uden Internettet).
Ortoepisk ordbog over det russiske sprog: historie
En af de mest berømte første orthoepiskeordbøger over det russiske sprog var værket af den berømte ukrainske sprogforsker Ivan (Hilarion) Ogienko. I 1911 udgav han ordbogen over stress på russisk og reglerne for russisk stress.
I henhold til den traditionelle version er historienOrtoepiske ordbøger over det russiske sprog begynder i 1955, da værket af Ruben Avanesov og Sergei Ozhegov, russisk litterær udtale og accent: ordbog, blev offentliggjort. Lidt mindre end 30 år senere blev den velkendte "Orthoepic Dictionary" af Avanesov udgivet, som blev et desktop-værktøj for mange.
I 1960, F. Ageenko og M.Zarva udgav en specialiseret ortofisk ordbog for tv-stationer og præsentanter i radio og tv. De samme forfattere udgav i 1993 en ortofisk ordbog på 76 tusind ord.
I midten af 80'erne i Minsk blev Dictionary of Russian Accents frigivet af R. Khryslova. I samme periode offentliggjorde S. Borunova sin egen ortofiske ordbog. Denne udgave indeholdt omkring 63,5 tusind ord.
Med begyndelsen af 2000'erne blev de igen aktiveOrtoepiske udgaver udgivet. Så i 2000 blev ordbogen over Avanesov og Ozhegov gentrykt. Samme år udgav M. Studiner en ortofisk ordbog på 82,5 tusind ord. Derudover udgav forfatterne T. Ivanova og T. Cherkasova en specialiseret ortofisk guide til tv-stationer.
Hidtil offentliggjort ofterespecialiserede brochurer eller publikationer, der indeholder komplekse tilfælde af stress i nye ord end orthoepiske ordbøger. Derudover foretrækker mange mennesker at oprette ortofiske internettjenester, da de er billigere end at udgive en bog, og de er lettere at vedligeholde og redigere.
Hvis de kloge romere ikke var kommet meden ortofisk ordbog, vides det ikke, om der generelt eksisterede forskellige sprog i dag. Uden en standard for den korrekte udtale af ord på et bestemt sprog ville indbyggere i forskellige dele af et land efter flere årtier ophøre med at forstå hinanden. Som for 2000 år siden spiller den orthoepiske ordbog en vigtig rolle, idet den er standarden for ren og smuk tale.
