En eller anden måde, i vores daglige liv, vivi måler afstande: til det nærmeste supermarked, til slægtningens hus i en anden by, til statsgrænsen og så videre. Når det kommer til uendelige ydre rum, viser det sig, at brugen af velkendte værdier som kilometer er ekstremt irrationel. Og pointen her er ikke kun kompleksiteten i opfattelsen af de resulterende gigantiske værdier, men i antallet af tal i dem. Selv en stavemåde på så mange nuller vil blive et problem. For eksempel fra Mars til Jorden er den korteste afstand 55,7 millioner kilometer. Seks nuller! Men den røde planet er en af vores nærmeste naboer på himlen. Hvordan bruges voluminøse tal, der opnås, når man beregner afstanden selv til de nærmeste stjerner? Og nu har vi brug for en sådan mængde som lysår. Hvor meget er han? Lad os nu finde ud af det.
Hvad er 1 lysår lig med?
Begrebet lysår hænger også tæt sammen medrelativistisk fysik, hvor den nære forbindelse og den gensidige afhængighed af rum og tid blev etableret i begyndelsen af det 20. århundrede, da postulaterne fra den newtonske mekanik kollapsede. Til denne afstandsværdi større enheder i systemet
dannet ganske enkelt:hver efterfølgende var en samling af enheder af en mindre orden (centimeter, meter, kilometer osv.). I tilfælde af lysår var afstanden bundet til tiden. Moderne videnskab ved, at lysets hastighed i et vakuum er konstant. Desuden er det den maksimale hastighed i naturen, som er tilladt i moderne relativistisk fysik. Disse ideer blev lagt på grundlag af den nye betydning. Et lysår er afstanden, som en lysstråle bevæger sig i et jordkalenderår. I kilometer er det cirka 9,46 * 10
15 kilometer.Interessant nok, til det nærmeste himmellegeme, månen, rejser en foton en afstand på 1,3 sekunder. Til solen - cirka otte minutter. Men indtil de næste nærmeste stjerner, Alpha og Proxima Centauri, i cirka fire lysår.
Bare en fantastisk afstand.Der er et endnu større mål for plads i astrofysik. Et lysår er cirka en tredjedel af en parsec, en endnu større enhed med interstellar afstand.
Hastigheden af lysformering under forskellige forhold
Der er forresten også en sådan funktion, at fotonerkan sprede sig i forskellige hastigheder i forskellige miljøer. Vi ved allerede, hvor hurtigt de flyver i et vakuum. Og når de siger, at et lysår er lig med afstanden dækket af lyset i et år, betyder de tom plads. Det er imidlertid interessant at bemærke, at lyshastigheden under andre forhold kan være mindre. F.eks. Spredes fotoner i luft med en lidt lavere hastighed end i vakuum. Hvilken det afhænger af atmosfærens særlige tilstand. I et gasfyldt miljø ville lysåret således være lig med en lidt lavere værdi. Dog ville det være ubetydeligt anderledes end det accepterede.
