Nogle forskere skændes stadig om hvorGrønlands Hav. Traditionelt menes det, at dette marginale hav hører til det arktiske hav. Ikke desto mindre har nogle geografer en tendens til at betragte det som en del af Atlanterhavet. Dette sker, fordi vandområdet i det arktiske hav er ret vilkårligt, og herfra opnås sådanne uoverensstemmelser.
I hvert fald hører Grønlandshavet tillisten over nordlige have, der er inkluderet i den arktiske region. Ud fra dette er det nok mere korrekt at tale om dets tilhørsforhold til Ishavet. Det er i sin sammensætning sammen med Barentshavet, det norske og det nordlige, at Grønlandshavet skyller Europa.
beskrivelse
Denne store nok vandmasse strækker sig imellemGrønland, Island og Svalbard. Dens overflade er lidt over 1,2 millioner kvadratkilometer. Dybden af Grønlandshavet er naturligvis ujævn. I gennemsnit er den 1645 meter, og på det dybeste sted når den 4846 m, og ifølge nogle kilder endda op til 5527 m.
Grønlandshavet har ret lillelandegrænser og kommunikerer frit med nabonorsk. I nord går grænsen mellem yderpunkterne af Svalbard og Grønland. Dens sydvestlige grænse strækker sig mellem to kapper: Nansen (Grønland) og Straumne på Island. Den sydøstlige grænse anses for at være en linje, der forbinder Svalbards sydligste punkt og nordspidsen af Jan Mayen, hele dens vestkyst samt den østlige del af Island.
Historisk udflugt
Hvad er Grønlandshavet, blev det kendtret lang tid siden. Forskere udførte den første forskning på disse steder i 70'erne af det XIX århundrede. Siden dengang har et stort antal videnskabelige ekspeditioner været der. Forskere fra Island, Rusland og Norge blev sendt for at udforske Grønlandshavet. Og den mest detaljerede beskrivelse af denne region blev lavet af den norske videnskabsmand Fridtjof Nansen tilbage i 1909.
Klimatiske og hydrologiske egenskaber
Gennemsnitlig lufttemperatur i denne regionret ujævn. I den sydlige del af Grønlandshavet er det -10˚C om vinteren og +5˚C om sommeren. I den nordlige del er det henholdsvis -26 og 0˚С. Sommeren er meget kort her. Årlig nedbør i den nordlige del er omkring 225 mm, mens dette tal i syd er dobbelt så højt. Her blæser nordlige vinde hele året rundt.
Om sommeren er vandtemperaturen i Grønlandhavet stiger til + 6˚С, om vinteren falder det til -1˚С. Dens saltholdighed er også ujævn: i den østlige del svarer dette tal til 33-34,4 ppm, og i den vestlige del er det lidt mindre - 32 ‰, med en gradvis stigning til 34,9 ‰ med at bevæge sig dybere ind i reservoiret.
For denne region har naturen givet hvordankolde og varme strømme. Kombinationen af sådanne vandløb har bidraget til skabelsen af et unikt tragtformet vandløb, der bevæger sig mod uret i den centrale del af havet. Denne del af det arktiske hav er meget præget af tåge, kraftig vind og et stort antal isbjerge, der bevæger sig mod syd. Alle disse parametre gør navigation ret vanskelig.
Dyreverden
På trods af sin kulde og kulde,Grønlandshavet er ret rigt på mangfoldig flora og fauna. Dens vande er rig på helleflynder, torsk og skrubber. Her er også en masse sild og havaborre. Faunaen er repræsenteret af grå- og grønlandssæler og kamsæler. Der er mange hvaler, såvel som polare delfiner og skæggesæler.
Kysterne er rige på lav, mos og undermålbuske, som moskusokser og rensdyr nyder med fornøjelse. Kyststriben er også hjemsted for et stort antal isbjørne, mange polarræve og lemminger. En bred vifte af plankton kan findes i vandet, såvel som kiselalger og kystnære alger. Denne kendsgerning tiltrækker mange fisk her, inklusive meget rovfiske. Der er flere typer hajer: kæmpe, grønland og katrana. Der er også en opfattelse af, at den ældste repræsentant for hajfamilien, flæsehajen, lever i vandet i Grønlandshavet.
Tidevand, strømme og is
Som alle andre har Grønlandshavetret tydeligt tidevand op til 2,5 meter højt, som er halvdagligt. De er hovedsageligt forårsaget af flodbølgen, der kommer fra Atlanterhavet. Gennem det danske stræde breder den sig mod nord og nordøst. Når den bevæger sig i disse retninger, mister flodbølgen gradvist sin styrke og i den nordlige del når den knap 1 meter. Selvom tidevandsstrømme eksisterer i hele havet, er deres styrke og højde ikke den samme. De når deres største styrke i de fremspringende dele af kysten, sunde og smalle steder.
Da det er meget koldt i denne del af kloden næsten hele året, er der konstant is her. Der er flere varianter af det:
- Lokal - denne is dannes direkte i Grønlandshavet og kan være både årlig og langsigtet. En sådan is samles i dynger og danner ofte hele isfelter.
- Packovy - bringes fra det arktiske bassin med den østatlantiske strøm. Den er ret tyk, med en gennemsnitlig tykkelse på over to meter.
- Isbjerge - overvejende delt frade store gletsjere i Østgrønland. Næsten alle af dem bliver ødelagt under deres bevægelse, og kun en lille del af dem er i stand til at trænge gennem det danske stræde ind i Atlanterhavets farvande.
Isdannelsen begynder i september klden nordlige spids af havet og dækker på lidt mere end en måned hele sit område. Etårig is, der gradvist vokser, lodder ældre isflager sammen. Som følge heraf dannes hele felter af flydende flerårig is, der under påvirkning af vinden driver mod det danske stræde.
Grønlandshavet: økonomisk betydning
På grund af det store antal af marine og kystnæreaf indbyggere er denne region et af de vigtigste fiskeriområder. Her fanges store mængder sild, sej, kuller og torsk. Fiskeri på disse steder blev udført så aktivt, at forskere nu begyndte at tale om, at de naturlige muligheder for fiskens reproduktion var ret alvorligt undermineret. Kort sagt er fangsten meget hurtigere, end fisken kan reproducere. Forskere slår alarm - hvis en sådan massiv høst ikke standses, kan denne magtfulde ressourcebase blive fuldstændig ødelagt.
Grønlandshavets øer
Dette ret store område vil omfatte:
- Svalbard-øgruppen;
- Edwards, Jan Mainen, Eila, Schnauder, Godfred-øerne;
- Ile-de-France-øen og de nordiske øer.
De fleste af disse områder er ubeboede.Som udgangspunkt er det kun Svalbard og Jan Mainen, der anses for egnede til permanent liv, hvor forskere studerer Grønlandshavet. Det er på Jan Mainen, at Norges Meteorologiske Instituts base ligger, hvis medarbejdere arbejder i seks måneder og beskæftiger sig med vedligeholdelse af meteorologiske stationer og radiostationer.
