Alexey Tolstoy - forfatter Buratino

En eventyr er den eneste form for at kende verden,oprindeligt tilgængeligt for barnet. Pinocchio-forfatter Alexei Tolstoj bidrog til russisk børnelitteratur. Foruden at skrive bøger til de små, behandlede han mange folklore traditioner og magiske historier og tilpassede dem til børns læsning.

Pinocchios forfatter selv indrømmede, atGenbrug af folklore valgte han de mest interessante historier indeholdende virkelig russiske folksprogede vendinger og fantastiske plotdetaljer, som forældrene kunne læse for børn i processen med at mestre deres modersmål og nationale kultur.

Hans lærerige fortælling om en trædukkeItalienske Lorenzini, forfatter af Pinocchio, udgivet i 1883 under pseudonymet Carlo Collodi. Tolstoj læste oversættelsen af ​​denne fortælling i et Berlin-magasin i 1923, kort før han vendte tilbage fra eksil, og besluttede at genfortælle den for russiske børn. Først var ideen kun i litterær forarbejdning, men den viste sig meget tør og opbyggelig. Derfor, med støtte fra Marshak, fortsatte forfatteren af ​​Pinocchio med at skrive det på sin egen måde. I 1936 blev eventyret udgivet først i en børneavis og derefter i en separat udgave.

Kollodi viste sig at være frygtelig slemmarionet, der blev skabt til sin ulykke af orgelkværnen fra et magisk stykke træ. Det blev kaldt Pinocchio, oversat "fyrretræ". Åh, og bad denne hårde nød om at varme sin far Jepetto! Han ville ikke arbejde eller studere, han løj hele tiden, vandrede, stjal og blev ikke behandlet. Selvom magiske cricket forudsagde ham et fængsel eller hospital for dette. Da der blev skrevet et eventyr, beordrede europæisk pædagogisk teori alvorligt at straffe et barn for overtrædelser. Derfor sættes helten på en kæde, hænges, brændes og endda fanges.

Men Pinocchios sjæl var venlig:han elskede Papa Jepetto og fe med blåt hår, var generøs og kunne omvende sig. Sammen med didaktiske strenge har det italienske eventyr mange originale fantastiske billeder. For eksempel er plotets plot, forbundet med en vidunderlig log, Magic-feltet i nærheden af ​​byen Durakolovka, hvor en træ-klapper begravet hans fem guldmønter, omdannelsen af ​​børneskifter til æsler, og til sidst den berygtede træ næse vokser fra løgne.

Russisk forfatter af historien om Pinocchio for lediggang er det ikkestraffe, cricket, i stedet for fængsel og hospital, forudsiger farer og eventyr. Men kan en dreng blive bange for en sådan fremtid? I skabet Carlo (spotteren Tolstoj gav orgelkværnen navnet til forfatteren af ​​det originale eventyr), er den magiske dør skjult, og hovedpersonen lærer hemmeligheden bag den gyldne nøgle fra hende.

Frigørelsen af ​​eventyr er også anderledes.Pinocchio, efter at have været igennem eventyr og straffe, omvender sig og korrigerer sig selv, som han modtager en belønning - en drømmes opfyldelse. Han bliver en levende dreng, ikke en dukke. Tolstoy, som sovjetisk forfatter, gør Pinocchio lederen af ​​de undertrykte dukker. Han fører dem væk fra Karabas Barabas, en hensynsløs udnytter, til et nyt magisk teater, et billede af en lysere fremtid, der åbner bag en skjult dør.

Pinocchio-forfatter giver ikke en drøm.Han er en oprør og leder, en jovial og en fidget. Han modtager en magisk gylden nøgle ved en tilfældighed, ligesom alle heltene fra russiske eventyr - Ivanushki og Emely. Men i henhold til forskrifterne fra den sovjetiske ideologi bruger han den til fælles og ikke personlig gode.

Moderne forældre læser forskellige bøger for derestil voksende børn, se tegneserier med dem. Lille russere kender et eventyr både om den gyldne nøgle og om Pinocchio, men af ​​en eller anden grund elsker og overvejer Pinocchio trods alt hans helt.