Længden af arbejdsdagen er et spørgsmål omhvor både arbejdsgiverens og arbejdstagerens interesser krydser hinanden. For det første er det vigtigt, at den krævede mængde produkter produceres inden for en bestemt tid. For en medarbejder afhænger niveauet af indtjening og muligheden for god hvile, takket være hvilken man kan komme sig, også af længden af hans arbejdsdag. Faktisk taler vi om en interessekonflikt mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Desværre er chefer ikke altid
kan opfylde arbejdsdagens standard. Der er ofte tilfælde, hvor ulykker eller forstyrrelser i produktionsprocessen medfører tidstab. Derudover kan der være nogle presserende ordrer, der lover betydelige fordele. For at klare dem eller kompensere for uventede forstyrrelser i produktionsprocessen kan og har arbejdsgiveren ret til at øge arbejdstiden. I dette tilfælde er der behov for særlige former for organisationsaktiviteter.
Under visse betingelser lovgivningde fleste lande tillader arbejdsgivere at øge arbejdstiden. Vores stat er ingen undtagelse. Arbejdskodeksen siger, at en arbejdsgiver kan deltage i arbejde uden for den standardiserede arbejdsdag af to grunde: enten til overarbejde eller hvis medarbejderen har en uregelmæssig arbejdsdag. I de fleste tilfælde er brugen af sådanne foranstaltninger en konsekvens af krænkelser af produktionsprocessen.
Overtidsbetaling er modtagne pengearbejdende mennesker til "ekstra" arbejdstid. Det har sine egne egenskaber. Den samlede mængde overarbejde kan kun kendes nøjagtigt i slutningen af regnskabsperioden, samtidig med at der betales overarbejde. Denne tid registreres i speciel dokumentation.
Overtid betales på denne måde: de første to "ekstra" timer betales med et og et halvt beløb, og resten - dobbelt. Det er normalt ikke inkluderet i basisbeløbet til beregning af præmier, da det ofte ikke giver mening at medtage det der. På anmodning fra medarbejderen kan overtidsbetaling erstattes af en øget hviletid. For eksempel, hvis han arbejdede i en weekend, kan han vælge en anden dag til hvile. I dette tilfælde er overtidsbetaling enkelt. Disse bestemmelser er baseret på art. 152 i Den Russiske Føderations arbejdskodeks. I weekender eller helligdage betales arbejdstagerne mindst dobbelt, og arbejdstagere, der modtager en officiel løn, modtager mindst en enkelt sats - hver time eller dagligt, afhængigt af arbejdstidspunktet. Disse normer er fastlagt i artikel 153 i arbejdskodeksen.
Hvor meget betalingen skeroverarbejde kan fastlægges ved en kollektiv eller individuel arbejdsaftale (eller ethvert andet reguleringsdokument), der er udarbejdet under hensyntagen til udtalelsen fra det repræsentative organ for arbejdstagere. Det samme gælder for mennesker, der er involveret i kreative aktiviteter. Dette gælder især arbejdstagere i teatret, biografen eller medierne samt personer, der skaber eller udstiller kunstværker.
